torsdag den 24. marts 2016

FINE ARMBÅND


Armbånd køb dem her

Smykker kan være en utrolig fin og simpel detalje til et outfit, og jeg ville ønske at jeg var bedre til at huske at gå med smykker. Det bliver for det meste dog kun til min Carré ring, og sommetider lidt armbånd eller halskæder. Jeg synes særligt at en simpel og enkel kombination af forskellige armbånd er så fin, så jeg er derfor på jagt efter lidt forskellige armbånd. Som jeg tidligere har nævnt er jeg primært til sølv smykker, og det er derfor også dette metal overstående armbånd, som jeg har forelsket mig i, fra Julie Sandlau er i. Jeg synes de er utrolig fine, og de ville alle sammen gå godt alene, eller sammen med andre armbånd. Hvad synes I om dem?


tirsdag den 1. marts 2016

OSCAR 2016 - BEST AND WORST DRESSED

Natten til igår løb Oscar uddelingen af stablen igen. Jeg sad med en eksamensopgave, men det holdte mig ikke fra at se showet - skulle se om Leo endelig vandt sin Oscar, haha ;) Det var første gang jeg så det gennem TV2, hvilket jeg nok ikke kommer til at gøre igen, for hold da op hvor ser man bare lidt fra den røde løber. 
Jeg synes der var rigtig mange flotte kjoler på den røde løber i år, men de tre overstående er uden tvivl mine favoritter. Den røde sag Zuri Hall havde på, sad som malet på, og jeg er vild med den simple styling. Maria Menounos skuffer mig aldrig, jeg har stadig ikke glemt hendes look fra forrige år - hun er simpelthen så smuk! Chrissy Teigens så virkelig smuk ud i hendes røde/nude blondekjole, og den sad så flot på hendes gravide mave.
Derudover var jeg også vild med Jennifer Garners kjole fra Versace, Margot Robbie i hendes gyldne sag samt Oscar-vindende Brie Larson i hendes fine og luftige kjole fra Gucci.
Ligesom der var mange flotte kjoler, var der også mange mindre heldige kjoler. Jeg var specielt ikke vild med Kerry Washington i hendes læder-lignende-black-and-white kjole. Det var dog uden tvivl Heidi Klum der løb med statuetten for den grimmeste kjole, i hvert fald efter min smag. Kommer til at tænke på candyfloss? Og så var jeg heller ikke specielt vild med Kate Winslets kjole (chok, I know), men det er nok primært materialet jeg ikke helt forstår.
Jeg var samtidig heller ikke særlig vild med Cate Blanchetts blomster dekorerede sag, Charlotte Ramplings kjole eller Amy Poehiers.... tjaa, kjole hvis man kan kalde den det ;)

Så i showet? Hvis i gjorde, hvem var så jeres favorit på den røde løber?