torsdag den 29. september 2016

BOLG DRØMME // GRÅ VÆGGE


Hej piger. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker boligindretning. Jeg er selvfølgelig stadig en modeglad pige, men jeg vil næsten vove at påstå, at min interesse for boligindretning snart overstiger interessen for mode. Som tidligere nævnt er jeg igang med mit sabbatår, og det har helt klart fået øjnene op for en masse andre ting end dem jeg lige er vant til at have fokus på. Jeg nyder i langt højere grad min fritid, og jeg sætter i endnu større grad pris på pæne og rolige omgivelser. Min indretningsstil er meget simpel og tidsløst, og jeg forsøger i høj grad at holde det lyst, med ikke alt for mange farver. Dog har jeg et stort crush på farvede vægge, og jeg er helt vild med tanken om at male en væg i en grå tone. Vælger man blot at male én væg i rummet en anden farve, kan man skabe en lækker kontrast, som næsten er tilsvarende til at tilføje et nyt møbel. Det er helt klart en genial måde til at få mere liv ind i rummet, hvis nu rummet er en smule lille, og derfor ikke kan indeholde en masse møbler. Jeg har i længere tid fulgt Carla Sofie på instagram, og jeg er helt vild med hendes indretning, hvor hun bl.a. har malet en af stuens vægge grå.

Hvis ikke jeg stadig boede hjemme, ville jeg bestemt overveje at male væggen bag min seng i en flot grå nuance. Og så tilføje lidt lækre plakater som på billederne ovenfor. Men jeg må vente lidt endnu desværre ;) Det er min økonomi nok også lidt glad for, da maling ikke er det mest budgetvenlige at købe. Dog er det lækkert at mange ved Engelbert Strauss har mulighed for at købe budgetvenlige pensler - så kan man også slippe for at rengøre dem efterfølgende, og bare vælge at udskifte dem hvis behovet er der ;)

Sponsoreret indlæg

søndag den 25. september 2016

WHAT'S ON MY PLAYLIST

Tænkte det var ved at være på tide at give en lille update på hvad jeg går og lytter til for tiden - det er efterhånden ved at være længe siden. For tiden lytter jeg til en masse blandet, og det er både nye og gamle hits der strømmer gennem højtalerne. Hvad lytter i til for tiden?