torsdag den 29. oktober 2015

STYLES FOR THE NEW SEASON

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor tilhænger af Gina Tricot. Jeg synes det er et mærke der oftest laver nogle lækre styles, til utrolig gode priser. For nylig kom Gina Tricot med deres Party Factor kollektion, og den indeholder simpelthen så mange lækre styles! Jeg har ovenfor samlet mine yndlings, men må ærligt indrømme at jeg er vild med hele kollektionen. Det er særligt farverne jeg er helt vilde med, især den flotte grønne farve. Hvad synes I om kollektionen? I kan finde den lige her :)


tirsdag den 27. oktober 2015

WISHES FROM HVISK + A TIP

Godmorgen. Min ønskeliste til jul kommer til at være fyldt med diverse smykker. Jeg er især vild med smykkerne fra maanesten, hvisk og jane kønig. Lige pt. fejrer hvisk at de har ramt 30.000+ følgere på de sociale medier, med en promocode på -20 %. Det er da ikke helt dårligt, og man kunne da snildt lige få nogle julegaver i hus. Skriv blot CELEBRATING20 når i betaler. Jeg har ovenfor samlet nogle af mine favoritter fra hvisk. Der er virkelig mange fine inspirationsbilleder at finde på deres hjemmeside, lige sådan noget jeg elsker! Jeg er særligt vild med sammensætning af diverse ringe. Men lag på lag med halskæder er også noget jeg er helt hooked på :)

søndag den 25. oktober 2015

A GREAT ACCESSORY


Alle tasker kan købes ved CarrieAlong.dk

Jeg har før nævnt at jeg har en svaghed for tasker. Det er en ting jeg aldrig føler jeg har nok af, og jeg har stort set altid tasker jeg drømmer om. Det er nu ikke fordi jeg ligefrem mangler tasker, for jeg har faktisk rigtig mange. Men jeg har længe ledt efter nogle mindre tasker, som bl.a. er oplagte til at have med i byen. Dog er jeg en smule kræsen, så det kan godt være en større udfordring at finde en. Jeg kan rigtig godt lide den sorte skuldertaske fra Adax, og er særligt vild med remmen som er en kæde. Jeg kan dog også rigtig godt lide de to skuldertasker / cluthes fra Belsac. Skind detaljerne er med til at skabe en god kontrast ved tasken. Dog ser jeg nogle begrænsninger i forhold til styling, netop på grund af skind detaljerne. 

Alle af de overstående tasker har jeg fundet inde på CarrieAlong.dk. De har super mange fede tasker, jeg har allerede bogmærket flere af dem til min ønskeliste ;) De har mange fede mærker som bl.a. Adax, Belsac og Erbs. 

torsdag den 22. oktober 2015

OUTFIT OF THE DAY

Hej piger. Lige pt. er jeg i Odense hvor jeg er i studiepraktik på SDU. Super spændende, og jeg kan næsten ikke vente til det bliver min tur til at gå der. Samtidig så nyder jeg at være tilbage i Odense for et par dage. Selvom jeg elsker at bo i Aabenraa, så savner jeg stadig Odense en del. 

Men det jeg egentlig ville vise, var et outfit. Jeg købte for lidt tid siden denne skjorte / kjole, og jeg er allerede mægtig glad for den. Den er i et super lækkert materiale, og så har den et virkelig fint print. Det er ikke så tit jeg går i kjole, men det er rart nogle gange at gå lidt ud af sin comfort zone med hensyn til sit tøj. Eller er det bare mig der synes det? Hav en god dag :)


tirsdag den 20. oktober 2015

FINE FARVER TIL EFTERÅRET



Overstående kan købes hos by DEHNJakken // Tørklædet // Tasken // Gummistøvlerne

Jeg er faldet pladask for khaki trenden, og jeg er vild med alle de sarte farver der passer godt dertil. Det er jo også en farve der går super godt med nærmest alle hår- og hudfarver, og er derfor en trend de fleste kan bære. Da jeg faldt over jakken var jeg helt solgt, hvis ikke jeg var for nærig til at smide små 1400 kroner for en jakke, havde jeg bestilt den hjem med det samme. Det overraskede mig lidt, da jeg så den var fra Ilse Jacobsen. Det er nemlig et mærke jeg primært forbinder med gummistøvler. Jeg var ikke klar over at de lavede så mange forskellige styles som de gør. Hvis jeg skulle style jakken, ville jeg sætte den sammen med et lækkert tørklæde, en fin taske og et par smarte gummistøvler - præcis som jeg har gjort ovenover. 

Alle de lækre items er fra Ilse Jacobsen, og de kan findes inde på by DEHN, som er en webshop der sælger rigtig mange lækre mærker. De forhandler bl.a. mbyM og Saint Tropez - og så selvfølgelig Ilse Jacobsen ;) Hvad synes I om jakken og de andre items?

mandag den 19. oktober 2015

DO A LITTLE EXTRA FOR YOUR HAIR

Jeg kan på ingen måde sige at jeg er ekspert i hår. Eller at jeg gør alt rigtigt når det har med hår at gøre. Jeg prøver så vidt muligt at passe og pleje mit hår, men indrømmer gerne at jeg ikke gør alt efter bogen. Da jeg udsætter mit hår for meget varme, prøver jeg at bruge nogle produkter som tilføjer noget ekstra til mit hår. Er der nogle produkter jeg er vild med, så er det produkterne fra Raunsborg. De er simpelthen alle så lækre, og man får virkelig kvalitet for pengene. Nogle uger tilbage var jeg til et event på Ravnsborg med Jim Lyngvild. Utrolig hyggeligt, spændende og interessant. Her var der naturligvis mulighed for at købe produkterne, og jeg måtte i den anledning prøve deres balsam. 

Den er simpelthen fantastisk! Intet mindre. Tror aldrig jeg har haft en balsam der var så effektiv og gav så lækkert et resultat. Den dufter tilmed rigtig godt, selvom der ikke er tilsat parfume eller andet. Den koster omkring 129 kroner for 200 ml, hvilket er lidt pricy. Men til gengæld  kræver den ikke særlig meget produkt, for at den virker effektivt - den holder dermed længe. Mit hår bliver ultra lækkert efter hårvasken, og jeg kan næsten ikke lade være med at køre fingrene igennem ;) 


søndag den 18. oktober 2015

DANSK DESIGN // KäHLER

Er der noget jeg elsker, så er det indretning. Selvom jeg er klar tilhænger af den minimalistiske stil, hvor kun få elementer spiller ind. Er jeg stadig vild med at tilføje lidt ekstra kant og personlighed, ved hjælp af vaser, krukker og lysestager. Et mærke jeg personligt er helt vild med, er kähler. Jeg har også to omaggio vaser på mit værelse. Selvom jeg er rigtig glad for dem, vil jeg sige at de skal bruges med omhu og i begrænset omfang.

En ting jeg godt kan lide ved kähler, er at deres designs er utrolig tidsløse. Jeg er især vild med Hammerhøj-serien derfra, og jeg er ret sikker på at der i mit fremtidige hjem vil være flere af disse at spotte. Det er særligt sammensætningen af vaserne og lysestagerne, som billedet i højre hjørne viser, jeg er helt vild med. Kähler produkterne er at finde i mange butikker, og Magasin forhandler dem blandt andet. Hvis du har lyst til at tjekke Magasins udvalg af kähler produkter så klik her, så kommer du direkte til deres kähler "afdeling" ;) Hvad synes I om kähler?

lørdag den 17. oktober 2015

LÆKRE BANANPANDEKAGER TIL MORGENMAD

Jeg elsker pandekager, især med banan. Det er dog ikke noget jeg har været særlig god til førhen, men nogle uger tilbage fandt jeg en rigtig nem, og ikke mindst lækker, opskrift på dem. De kan både spises til morgenmad eller som snack. De er tilmed sunde, og kan sagtens spise uden noget andet. Men bliver bestemt ikke dårligere af noget lækkert topping. Her kommer opskriften:

Ingredienser:
- 2 dl. havregryn
- 2 modne bananer
- 3 æg
- evt. lidt vaniljesukker / vanilje
- evt. lidt proteinpulver med banan el. vanilje

Fremgangsmåde:
Skær bananerne ud i 4-5 stykker. Bland havregrynene, æggene og bananerne og blend dem med en stavblender. Varm en pande op, og steg pandekagerne i lidt olie. Velbekomme!

torsdag den 15. oktober 2015

NÅR SOLEN ENGANG KALDER...



Alle briller kan findes hos Profil Optik
Nr. 1 // Nr. 2 // Nr. 3 // Nr. 4 // Nr. 5 // Nr. 6

Pyha, det er godt nok ved at blive koldt. Jeg er ikke fan af efterårsvejret, og ville ønske at jeg havde tid og penge til en tur mod sydens sol, så jeg kunne flashe bare stænger og smarte solbriller. Jeg elsker at have solbriller på, og jeg synes det er et at de fedeste accessories man kan bære. Et par solbriller kan virkelig tilføje meget kant til et outfit, hvilket jeg synes kan ses i overstående billeder. Er især vild med Olivia Palermos hvide outfit tilsat et par statement solbriller. Når det kommer til solbriller, er jeg fan af kvalitetsbriller fra de dyre designer mærker. Ikke at dyrt altid er lig med bedre kvalitet. Men når det drejer sig om solbriller synes jeg godt man kan se og mærke en forskel. Der bliver tænkt lidt mere på detaljerne hvilket jeg er stor fan af. Det er nemlig oftest de små detaljer jeg kigger på, når jeg vælger solbriller. Selvom vejret langt fra er solbrille-vejr, er der jo ikke noget i vejen med allerede nu at kigge efter solbriller til næste sommer ;) Jeg er helt vild med de 6 overstående modeller. Er dog helt pjattet med nr. 5 fra RayBan - de er helt klart til overvejelse til næste sommer! Alle solbriller er at finde ved Profil Optik til nogle helt fornuftige priser. Hav en god torsdag piger :)

tirsdag den 13. oktober 2015

OUTFIT OF THE DAY


Så er der langt om længe et outfit til jer. Det er ikke så tit der er outfit posts til jer, på trods af at det faktisk er de indlæg jeg holder mest af at lave. Det må jeg blive bedre til at lave! 

Men jeg havde dette outfit på i fredags, da jeg gik på efterårsferie. Meget simpelt, men stadig fint efter min mening og meget mig. Jeg er super glad for min "nye" jakke fra hm, men må snart til at indrømme at den begynder at være lidt for kold til det danske efterårsvejr. Jagten på årets vinterjakke er skudt igang ;) Jeg smutter igen da jeg skal på arbejde om små 20 min. Hav en fortsat god tirsdag. Kys


jakke - hm // bluse - hm // jeans - asos // tørklæde - noa noa // ur - meinke // takse - ukendt

fredag den 2. oktober 2015

OM AT FÅ BEDRE NÆTTER


Godmorgen, godmorgen, godmorgen. Jeg håber i har sovet godt! Selvom de fleste er ved at være ude af sengen, vil jeg alligevel lige snakke lidt mere om det der med at sove. For er der noget de fleste holder af så er det at sove. For at få en god nattesøvn mener jeg at der er 2 vigtige forhold der skal overholdes.

  1. En god kvalitets madras. Det kan helt klart være en fordel at investere i en kvalitetsmadras, selvom sådan en godt kan være langt fra SU venlig. Hvis dette bliver aktuelt, vil jeg klart anbefale at kigge forbi Bedre Nætter. Her finder du et stort udvalg af lækre kvalitets skummadrasser, som jeg klart ville vælge. En skummadras følger ens kropskontur, hvilket er en ting jeg nyder ved en madras. Udover skummadrasser tilbyder Bedre Nætter også andre madras typer, senge, dyner og meget andet. 
  2. Hav styr på dine omgivelser. Her mener jeg at det er vigtigt at der er opryddet omkring en, da rod kan virke forstyrrende for ens søvn. Samtidig spiller farverne i omgivelserne også en rolle. Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med hvide elementer i min indretning. Dette skyldes dog ikke kun at jeg finder det fint, men også at jeg føler en positiv påvirkning på min søvn. Jeg føler at jeg sover bedre når jeg er omgivet af lyse, rolige og kølige farver, fremfor varme og stærke farver. Jeg kunne i hvert fald sagtens finde på at indrette mit værelse i stil med overstående billeder. Jeg elsker når man blander lyse farver!
Hvad gør i for at gå en god søvn? Hav en skøn dag :)