mandag den 9. marts 2015

TIDSLØSE SMYKKER


Tilbage i starten af februar, var jeg til ophørsudsalg i en smykkebutik i Sønderborg. Der var latterlig gode tilbud, og jeg har længe været på jagt efter et armbåndsur. Planen var egentlig at finde et lækkert Marc Jacobs eller Michael Kors, men butikken var stort set blevet rippet inden jeg kom, så der var ikke meget at komme efter. Bedst som jeg havde givet op får jeg øje på det flotteste ur jeg længe har set. Må ærligt indrømme at jeg aldrig havde troet at jeg ville falde for sådan et ur, især fordi jeg havde bestemt mig for at det skulle være sølv. Men da jeg så det passede det bare perfekt til mig. Synes det er utrolig tidsløst, særligt fordi ur-skiven er så minimalistisk, uden at være kedelig. Uret er af mærket Meincke, og er designet af ejeren selv. Nuppede det med -60% til 399, hvilket jeg er godt tilfreds med. 

Udover det smukke ur, fik jeg også fingrene i en smuk spinnings ring til blot 60 kroner. Er helt vild med ringens "fyld" som er i titanium. Begge ting er blevet brugt flittigt lige siden. Hav en god aften! 

lørdag den 7. marts 2015

FORKÆLELSE TIL MOBILEN


Godmorgen! Weekenden er godt i gang, og jeg håber i nyder den fuldt ud. Jeg var i byen igår med nogle venner, så jeg skal bare nyde dagen i sengen med netflix :)

Normalt ser jeg netflix på mit tv via min chromecast. Men forleden dag modtog jeg en fin pakke fra onkelbillig.dk, med en smart holder til mobilen. Så den skal da bruges i stedet! Den sættes bag på mobilen, og på den måde kan man stille mobilen perfekt til at se film på den. Jeg har også brugt den når jeg har hørt spotify på mobilen. Den er altså super smart.

Jeg kan dertil sige, at jeg er stor tilhænger af Apple og deres produkter. Jeg er super glad for både min Mac og iPhone. Der er dog en ting jeg er lidt utilfreds med. Nemlig deres ledninger, de knækker altid og det er så træls. Jeg blev derfor rigtig glad da onkelbillig.dk tilbød mit en ny ledning til min iPhone. Den nye ledning virker mere robust, så jeg håber at jeg er kommet problemet til livs!

I det hele taget kan jeg klart anbefale webshoppen. Der er super god service, og hurtig levering. Dertil har de rigtig mange forskellige produkter til både iPhones, iPads og iPods til billige priser. De forhandler bl.a. covers, powerbanks, panserglas og mobillinser. Og selvfølgelig ledninger til opladere. Helt klart et besøg værd! I kan finde webshoppen lige her. Forsat god weekend piger!

Indlægget er sponsoret af www.onkelbillig.dk men indeholder 100% min egen mening. 

fredag den 6. marts 2015

NEW SHOES

God formiddag piger. Weekenden startede allerede i går for mit vedkomne, så jeg tænkte at jeg ville forberede lidt blog post til de kommende dage. Derfor kom jeg i tanke om at jeg slet ikke har vist jer mine nye sko. Mine støvler fra sidste år måtte lade livet i år, så jeg var på jagt efter nogle nye, og jeg endte med disse. De er super gode at gå i, og passer lige perfekt til min fod. Fandt dem overraskende da jeg var i Tyskland til omkring 230 kroner. Forsat god dag! :)