søndag den 7. april 2013

"Fordi han ville være så stolt"


Nu er jeg ved at være klar til at komme tilbage til bloggen. Denne uge har været en rigtig hård en, og det har været svær at komme igennem, men jeg har klaret det og jeg er ved at komme videre.
Og jeg er så taknemmelig for alle de smukke ord jeg har fået af venner og familie!
Som jeg har fortalt for over et år tilbage har min bedstefar haft prostatakræft, og d. 1 april 2013 sov han desværre stille ind. Selvom jeg har været ved at forbedrede mig i lang tid kom det alligevel som en stor bombe for mig. Selvom jeg vidste han havde ondt ville jeg stadig ønske at jeg havde ham endnu. Men alligevel er jeg glad for at tænke på at han nu sidder oppe på sin stjerne og har det meget bedre!
Det var rigtig hårdt i mandags da jeg var oppe og sige farvel til ham, og det var endnu hårdere da jeg tirsdag så ham for allersidste gang. Men selvom han ikke lever videre med os andre, så ved jeg at han altid er ved mig lige meget hvad, og han lever stadig i mit hjerte, og der vil han aldrig dø! I fredags fik vi sagt det sidste farvel, et rigtig smukt farvel.
Fordi jeg har haft kræften så tæt på mig har jeg i lang tid gerne ville hjælpe andre og gøre en forskel. Derfor har jeg brugt min søndag på at være indsamler til Kræftens Bekæmpelse's landsindsamling. Jeg har vandret op og ned af veje og ringen på utallige ringeklokker og set mønterne falde ned i bøssen. Det er helt fantastisk at tænke på alle de penge ikke bare bliver liggende i pungen, men går til et godt formål, nemlig forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Hver 3. dansker bliver ramt af kræft og de sidste to bliver pårørende, så alle mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve kræften tæt på. Derfor synes jeg det er vigtigt at hjælpe, især når jeg har oplevet det tæt på. Selvom jeg ikke har bunkevis af penge synes jeg det er rart at jeg alligevel kan hjælpe! At være indsamler koster nemlig ikke en krone, og jeg skal uden tvivl også ud og samle ind ved næste landsindsamling!
Derudover så er det vildt fedt at vide at man har været med til at samle 33,5 mio. kr sammen! Det er så vildt! :-) Og selvom han ikke er her, ved jeg at min fantastiske bedstefar sidder oppe på sin stjerne, med et kæmpe stort smil, og er pisse stolt af mig!
Vi skrives, Emma.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar